0
Search
Generic filters
Search in title
Search in content
Search in excerpt
Filter by Kategorier
gaver
Ikke-kategoriseret
smykkepleje
Filter by Varekategorier
Ankelkæder
Armbånd
Brands
BNH
Carré Jewellery
Enamel Copenhagen
IX Studios
Nørgaard
Nuni Copenhagen
Nuni Copenhagen armbånd
Nuni Copenhagen halskæder
Nuni Copenhagen øreringe
Nuni Copenhagen ear cuffs
Nuni Copenhagen hoops
Nuni Copenhagen lange øreringe
Nuni Copenhagen ørestikker
PerleMust
Ro Copenhagen
Sif Jakobs
Sif Jakobs armbånd
Sif Jakobs armring
Sif Jakobs halskæder
Sif Jakobs øreringe
Sif Jakobs hoops
Sif Jakobs lange øreringe
Sif Jakobs øreringe med fransk lukning
Sif Jakobs ørestikker
Sif Jakobs ringe
WiOGA
Farve
Beige
Blå
Brun
Grå
Grøn
Gul
Hvid
Lilla
Lyserød
Mint
Multi
Orange
Rød
Sort
Halskæder
Køn
Kvinder
Mænd
Kort
Materiale
Ædelsten
Diamanter
Forgyldt sølv
Guld
14 karat
18 karat
8 karat
Hvidguld
14 karat
18 karat
Perler
Sølv
Nyheder
Øreringe
Ear cuffs
Hoops
Lange øreringe
Ørestikker
Ringe
Stil
Bogstaver
Boheme
Farverig
Figurer
Klassisk
Minimalistisk
Moderne
Statement
Udsalg
Vedhæng
Vedhæng til halskæder
Vedhæng til øreringe
Filter by Vare Farve
Beige
Blå
Blush
Brun
Grå
Grøn
Gul
Guld
Hvid
Hvidguld
Lilla
Lyseblå
Lyserød
Multi
Rød
Sort
Filter by content type
Taxonomy terms
Ro halskæde 18 karat halskæde i guld
FILTER
Sortér efter
Køn
Priser
Produktkategorier
Brands
Materiale
Stil
Farve
FILTER
Sortér efter
Køn
Priser
Kategori
Brands
Materiale
Stil
Farve

Dråbevedhæng fra Ro Copenhagen i forskellige farver ligger på række.RO COPENHAGEN

There’s a little gem hidden in every woman

Ro Copenhagen havde en ydmyg begyndelse – det hele startede nemlig i designer Helle Leiberg Nissens garage. Her sad hun og designede smykker – bare til sig selv. I processen fandt hun en ro i fordybelsen og processen med at skabe. Da folk omkring hende begyndte at bemærke smykkerne, begyndte tanken om en virksomhed at tage fat. Brandets vision blev at formidle den ro Helle Nissen selv fandt – deraf navnet på smykkemærket.

Det var begyndelsen på en rejse der ville medføre skabelsen af de smukke og luksuriøse Ro smykker. Sortimentet består af Ro Copenhagen øreringe, ringe, halskæder, vedhæng og armbånd – alt fremstillet i 18 karat guld eller hvidguld. Stort set alle Ro Copenhagen smykker er sat med en lille brilliantslebet diamant, som er Helle Nissens signatur, så at sige. Signaturdiamanten er en funklende hilsen og en diskret lille påmindelse til den der bærer smykket, om naturlig skønhed og styrke.

Vi håber at hver gang du tager dit Ro Copenhagen smykke på, bliver du mindet om denne ro – at du stopper op, trækker vejret, nyder skønheden i smykket. Så er kimen lagt til at få en dejlig dag med ro, både indeni og udenpå. Ro Copenhagen er det mest eksklusive af vores smykkebrands.

RO COPENHAGEN SMYKKER

Ro Copenhagen er en forholdsvis nye på banen som dansk smykkedesigner, men har hurtigt meldt sig på banen som en af de trendsættende spillere. Ro smykker er kendetegnet ved unikt design, ægte materialer, de smukke former og klassiske elegance med et moderne twist.

Hjertevedhæng med diamanter i rødguld fra Ro Copenhagen.

Smykkerne fra Ro Copenhagen er i den grad kendetegnet af stilrent design og rene linjer. Smykkerne er på én gang originale, underspillede og elegante. Hver eneste detalje er gennemtænkt, lige fra materialevalg til slibning til sammensætning. Det er passionen der driver Helle Leiberg Nissen og de kollektioner hun skaber.

Ro Copenhagen smykker inkluderer også vedhæng med bogstaver så man kan få en halskæde med bogstav. Bogstavsvedhængene er særligt populære på grund af den enkle skrifttype og den lille signaturdiamant, og de kan let sættes sammen med andre Ro vedhæng. Da Ro Copenhagen blev grundlagt i 2015, blev Ro ikke blot navnet på smykkemærket, men også brandets vision: at skabe ro og tid til eftertanke, hvilket gennemsyrer alt hvad de giver sig i kast med. Ro til at skabe kvalitetssmykker og ro til at tænke det man gør og det ansvar det medfører, igennem.

RO COPENHAGEN I ALT FOR DAMERNE

I magasinet Alt for Damerne bragte Ro Copenhagen flere gange om året i 2021 en artikel under kampagnen #RoWomen. Det er en artikelserie med interviews med forskellige kvinder. Det gennemgående tema er hvordan man finder indre ro i en hektisk verden. Deres håb er at man ved at dele erfaringer og oplevelser, kan inspirere kvinder overalt til at finde og fastholde følelsen af indre fred og ro. Ro Copenhagen siger selv om den tilgang til livet de gerne vil dele:

“Du er en del af uendeligheden, men stadig enestående. Vær dig selv. Vær anderledes. Vær en inspiration.” 

– Accumé Magazine, issue 01/2021, p.139 (frit oversat)

DISKRET ELEGANCE MED RO COPENHAGEN DIAMANTSMYKKER

Stort set alle Ro smykker bærer en lille signaturdiamant – Helle Nissens lille hilsen. Vi håber at hver gang du tager et af dine guldsmykker på, bliver du mindet om denne ro – at du stopper op, trækker vejret, nyder skønheden i smykket og måske bliver mindet om at se skønheden i andre facetter af dit liv. Så er kimen lagt til at få en dejlig dag med ro, både indeni og udenpå. Alle Ro Copenhagen smykker er produceret i 18 karat hvid- eller rødguld. Der bruges hvide diamanter, grå diamanter, ædelsten i farver og smukke perler, især barokperler, til Ro smykker.

RO COPENHAGEN SMYKKEKOLLEKTIONER

Alle smykker fra Ro Copenhagen er fremstillet i 18 karat rød- eller hvidguld. Det giver en fantastisk farve til smykkerne, der desuden får en helt særlig og smuk patina med tiden. Når man vælger et smykke der er fremstillet i fint guld, forlænger det smykkets levetid – og gør at du kan glæde dig over det i endnu længere tid. Smykker i ægte guld gives ofte i arv hos familier, og passer godt med tidsånden der er om at købe få kvalitetsitems der holder i mange år og ikke går af mode.

Af andre særligt populære smykker kan for eksempel nævnes Ro Copenhagen øreringe, armbånd, diamantring og signetring i guld eller i hvidguld. Fryd-kollektionen er særlig feminin med tre diamanter sat i et lille blomstermønster. Er du på jagt efter en elegant diamantring, et guld armbånd, en halskæde med bogstav, smuk guld ørering eller øreringe i hvidguld, er Ro Copenhagen et virkelig godt bud! Alle Ro smykker kan kombineres og derved opnås et eksklusivt, flot og personligt udtryk.

Ro Copenhagen smykker består af 10 kollektioner.

Ro Copenhagen - kollektionsoversigt

Fryd

En serie af smykker med diamanter sat i et blomstermønster. Dette feminine mønster går igen igennem hele kollektionen i kombination med barokperler, ædelsten som månesten, topas og turmalin. Her er en underspillet og funklende smykkekollektion der er uendeligt smuk. Navnet “Fryd” er meget rammende – smykkerne fryder både øjne og sjæl! Organiske former, inspireret af naturen og skabt med nogle af de mest værdifulde naturmaterialer der findes. Nogle af de mest populære smykker fra denne serie er barok perle vedhæng og de elegante Fryd Wave øreringe.

Meant to be

Meant to be er en kollektion med vielsesringe til både mænd og kvinder samt forlovelsesringe. Denne kollektion er i skrivende stund ikke en del af sortimentet på juwels.dk, men vi kan sagtnes skaffe ringene hjem – kontakt os endelig hvis du ønsker at bestille en forlovelsesring eller vielsesringe fra Ro Copenhagens Meant to be-kollektion.

My Collection

Ønsker du en halskæde med navn? Måske initialerne af en du elsker? Ro Copenhagen bogstav vedhæng er klassiske og elegante. Vedhængene fås i både rød- og hvidguld. I hvert bogstav er der en lille signaturdiamant, tænkt som en lille kærlighedserklæring. Bær en halskæde med bogstav for at have familien tæt på, selv når I er på afstand. My Collection er en lille kærlighedserklæring du kan bære tæt ved hjertet.

My Secret Collection

En anderledes bogstavskollektion – her finder du bogstavsvedhæng skrevet på blindskrift. De små diamanter udgør punkterne der aflæses på vedhængene. Et diskret og elegant bogstavsvedhæng.

Nord

Nord Collection er inspireret af nordlyset, farveeksplosionen og de fantastiske bølger af skønhed der glider henover nattehimlen. Krystalklare, rolige, levende og skønne farver. Samefolket kalder det ”lyset, der kan høres”.  Ringene og vedhængene fra denne kollektion er Ro Copenhagens mest farverige kollektion med ædelsten i grønne, pink og blå nuancer. De smukke firkantede sten på ringene fås i to forskellige størrelser. Den baguetteslebne sten fås både sat langs ringen og på tværs af ringen. Du kan sætte flere ringe sammen for at skabe dit helt eget udtryk. I serien findes også armbånd, ørestikker og vedhæng med de samme smukke ædelsten.

“Ædelsten har en skønhed uden lige, fordi lyset trænger igennem og brydes.”
– Ro Copenhagen

Orbit

Orbit er en klassisk smykkekollektion. De smukke runde former og elegante buer er uendeligt smukke. Og netop uendeligheden er nøgleordet i denne kollektion. Det minder os om at bruge de ting man holder af, dag efter dag og generation efter generation. Det kræver smykker i høj kvalitet med et look der tåler tidernes skifte.

Rock

Ro Copenhagens Rock kollektion er en hyldest til diamanternes skønhed. Smykkerne er moderne med enkle former. Her finder du smykker med mange små diamanter i stedet for enkelte store diamanter. Nogle af de mest populære smykker i denne kategori er den enkle diamantørestik, den smukke firkantede ring med diamanter og det runde vedhæng med diamanter.

Rock Classic

Her finder du helt klassiske smykkedesigns med funklende diamanter side om side. Helt enkle design med de smukke diamanter. Her er både diamantøreringe med hvide og grå diamanter og klassiske allianceringe i rød- og hvidguld. Disse smykker er tidløse, ekslusive og feminine symboler, fuldstændig uberørt af mode og årstider og evigt aktuelle.

Royal

Royal er en kollektion inspireret af eventyr med kroner, fantastiske kjoler og balsale. Romantiske smykker der er elegante og som ikke ligner alle andre ringe.

Rå er en cool og og elegant smykkekollektion der er kendetegnet af den grå diamant der går igen i smykkerne. Det tog designer Helle Leiberg Nissen to år at finde den helt rigtige grå diamant. Diamanten blev fundet, og denne fantastiske kollektion er et resultat af passion for diamanternes feminine og rå skønhed.

RO COPENHAGEN – BÆREDYGTIGE SMYKKER I GOD KVALITET

Hos Ro er brandnavnet ikke blot et navn, men en kendetegnende værdi der går igen, både hvad angår design, materialer, kvalitet, produktion, arbejdsmiljø, vidensdeling, salg og forsendelse. Der skal være ro til at skabe kvalitet. Ro til at tænke vores tingene igennem. Ro smykker er uløseligt forbundet med følelser, samhørighed, kærlighed og fejring. Det er en smykkekollektion designet til mennesker der drages til skønhed og renhed ikke kun på overfladen men hele vejen igennem.

De allerførste skitser tegnes over en periode hvor hun søger efter den helt rigtige sten og finder ud af hvordan hun vil skabe det helt rigtige udtryk. For eksempel tog det to år at finde den helt rigtige grå diamant der bruges i Rå-kollektionen. Hun så stenen første gang på et foto af en smuk, gammel ring der havde været ligget begravet siden renæssancen. Efterfølgende søgte hun efter en sten der var i præcis den nuance. Tålmodighed, passion og beslutsomhed må være ord der beskriver Helle Leiberg Nissens designproces. Når den rigtige sten er fundet og designet er på plads, føres idéen ud i samarbejde med Ros dygtige guldsmede.

Ro Copenhagen – etik og miljø i højsædet

Det at beskytte miljøet og samtidig sikre etiske arbejdsforhold er nøgleværdier for brandets udvikling. Ro smykker fremstilles på ISO-certificerede værksteder med over 80% genbrugsguld i 18 karat og som er certificeret af Responsible Jewellery Council. Det er 100% nikkelfri guld i allerhøjeste kvalitet. Når der anvendes guld der allerede er i cirkulation, minimerer det behovet for yderligere minedrift. Ro Copenhagen smykker er ofte sat med ædelsten og diamanter. Alle disse lever op til kravene i relevante FN-resolutioner. Det indebærer at alle stenene kommer fra miner, der overholder de strengeste miljø- og menneskerettighedsstandarder. De ædelsten og diamanter der anvendes, er konfliktfri, ubehandlede og af naturlig oprindelse. Du kan altså købe Ro Copenhagen smykker med god samvittighed.

GULDSMYKKER I 18 KARAT

Karat er et udtryk for hvor rent guld er, elle hvor stor en del af materialet der er rent guld. Rent guld, det fineste fine guld, har en karat på 24. Når noget er i 18 karat guld, svarer det altså til at der er tale om 75% rent guld. Til smykkeproduktion er 24 karat guld alt for blødt, og derfor laves guldsmykker med en legering – en blanding – så hårdheden forbedres. Materialet får forskellige farver afhængigt af blandingsforholdet. Ro Copenhagens smykker i 18 karat rødguld består af 750 ‰ guld og 250 ‰ kobber, smykkerne i 18 karat hvidguld består af 750 ‰ guld og 250 ‰ palladium. Se hele vores sortiment af guldsmykker og smykker i hvidguld.

GULDSMYKKER FRA RO COPENHAGEN Aflange Ro Copenhagen ørestikker med tre små diamanter.MED ÆDELSTEN OG DIAMANTER

Ædelsten dannes naturligt dybt under jordens overflade via et enormt pres mellem sten og bjerge. Trykforhold, kemi og temperatur er faktorer der er afgørende for at bestemme stenenes udseende og kvaliteter. Selvom det er samme type sten, kan den altså stadig variere i nuancen – det er noget af det der er så fantastisk ved naturlige materialer. De enkelte sten kan også variere i opacitet, lige fra de nærmest transparente til de helt opakte sten. Bag hver eneste kollektion og smykke fra Ro Copenhagen ligger en søgning efter den helt rigtige ædelsten. Afhængigt af ædelstenens struktur, massefylde, farve og designerens personlige præferencer bliver stenen slebet så den fremstår så flot som muligt. Se alle vores smykker med ædelsten.

Diamanter dannes 200 km under jorden når kulstofatomer krystalliseres under et stabilt, enormt tryk og i intens varme. Det tager mange, mange år for en diamant at blive til – derfor er de så sjældne og værdifulde.

Diamanter værdisættes på baggrund af de fire C’er: Carat (vægt), Colour (farve), Clarity (klarhed) og Cut (slibning). Ro Copenhagen bruger nogle af de fineste diamanter. Alle er nøje udvalgt (Top Wesselton-VS), af naturlig oprindelse og diamanterne indkøbes konfliktfrit hos officielle forhandlere i overensstemmelse med FN’s resolutioner.

RO COPENHAGEN SMYKKEPLEJE

For at få mest ud af dine Ro Copenhagen smykker og bevare dem smukke i mange år, skal du passe godt på dem. Selv de bedste materialer kræver god pleje hvis de skal blive ved med at være glansfulde og smukke år efter år. Dette er gældende for alle smykkebrands. Ro Copenhagen har samlet nogle gode råd om smykkepleje.

8 råd til smykkepleje

  1. Tag dine smykker af, når du vasker hænder, vasker op o.s.v., og når du sover.
  2. Tag dine smykker af når du er ved stranden eller når du bader i en swimmingpool.
  3. Tag dine smykker af i forbindelse med sport, madlavning, havearbejde og lignende aktiviteter.
  4. Undgå kontakt med rengøringsmidler samt parfume, solcreme, bodylotion og lignende.
  5. Undgå kontakt med meget høj varme.
  6. Opbevar dine smykker et sikkert sted, gerne i deres oprindelige æske.
  7. Brug dine smykker med omtanke. Undgå at banke dem mod hårde overflader, og dermed skade metallet.
  8. Få dine smykker efterset en gang om året.

RO COPENHAGEN TILBUD OG UDSALG

Ro Copenhagen er et luksusbrand der resolut nægter at være en del af forbrugsræset. Ro Copenhagen fremstiller tidløse, elegante og underspillede smykker. Designet kan tåle tidernes skiften. Resultatet er elegante kvalitetssmykker med en lang levetid og en endnu længere livscyklus. Selv når smykkerne har udtjent deres værnepligt, kan materialerne genanvendes til nye smykker. Øreringe, halskæder, armbånd, ringe og vedhæng fra Ro Copenhagen kan bæres hele livet igennem og gives videre til kommende generationer. “Lidt, men godt” må være smykkemærkets bæredygtige motto. Eftersom denne filosofi er kendetegnede for Ro Copenhagen, udgiver smykkemærket heller ikke nye kollektioner på bestemte tidspunkter af året. Nye Ro Copenhagen smykker og kollektioner kommer når de har noget på hjertet. Det er også en slags bæredygtighed.

Mange leder efter et godt Ro Copenhagen tilbud eller udsalg, og det kan vi godt forstå – for hvem kunne ikke tænke sig at eje nogle af de flotte smykker? Men eftersom kvaliteten af Ro smykker er så høj og designet er så tidløst, kommer disse Ro smykker ikke på udsalg. De vil derfor altid være undtaget fra vores udsalg og kampagner på Black Friday, Cyber Monday og lignende udsalg.

RO COPENHAGENS VISIONER FOR EN BÆREDYGTIG FREMTID

Ro Copenhagen har defineret en række bæredygtige mål som de arbejder på at opfylde senest i 2025.

  • Alle smykker skal være fremstillet af 100% genanvendeligt guld.
  • 90-100% af produktionen skal være made to order.
  • De skal udveksle ideer og samarbejde med andre virksomheder, der også har en bæredygtig vision – for eksempel ved at benytte deres spild i produktionen.
  • Det danske Ro Copenhagen hovedkontor skal være en grøn arbejdsplads, som kontinuerligt forbedres. En idébank til bæredygtige initiativer oprettes, hvor medarbejderne kan bidrage med idéer til grønne initiativer.

Hvilket Ro smykke er din favorit?

Læs mere om Ro Copenhagen

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.